KUNST KULTUR & FORMIDLING

 

Emma har arbejdet med formidling, kunst og kultur i en række år.

 

Hun står blandt andet bag kunstbazaren på den Jødiske Kulturfestival, samt en række live talks, filmvisninger, med forskellige kunstnere og kulturpersonligheder.

Herunder Art talk med Yvette Brackman, Talk Sofia Kanamat, Filmvisning Safiyyah, akademisk foredrag “Arabiske jøder og shiamuslimer mellem historie og myte”, talk med Judith Beermann Zeligson, og Minority poetry.

 

Emma har i 3 år undervist i Jødisk Informationscenter (JIC), hvor hendes fokus primært har været flugt og forfølgelse, samt oplysning om den dansk jødiske historie. Hun har her igennem mødt skoleklasser fra hele landet, hvor hun har fortalt om hendes families flugt historie.

 

Emma har derudover holdt en række oplæg- blandt andet har hun været inviteret til at tale på Syddansk Universitet i forbindelse med markeringen af Auschwitz dagen 2023. Samt været inviteret til at tale på Nationalmuseet i forbindelse med premieren på filmen “Stemmer i Stilheden”. Hun har optrådt på Det Kongelige Teater med sin tale “En lille forskel, kan gøre en stor forskel”, i forbindelse med markeringen af 80 året for redningen og flugten af danske jøder oktober 1943.

 

Emma har desuden arbejdet med SoMe for både Immigrantmuseet og JIC og Susanne Klose Art & Design. På Immigrantmuseet var hun også museumsvært.

 

Emma har udviklet undervisningsmateriale- senest et projekt i samarbejde med Humanity in Action og Mino Danmark, "Mød mig bag din fordom!", som er en workshop udarbejdet til højskoler og efterskoler. Mere om dette kommer snarrest.  Dernæst har hun udviklet undervisningsmaterialet  “Ligheder mellem Sprog” med fokus på ligheder mellem Hebraisk og Arabisk, som foreløbig bruges i JIC.

 

Emma har et diplom fra European Film College (2017) og New York Film Academy (2018- 8 week Screenwriting). Derudover er hun Autodidakt.

 

Hun har instrueret og produceret filmen “En Jødisk Kvindes Fortælling”, som havde premiere på Dansk Jødisk Museum 2020.

Derudover har hun medvirket i produktionen af flere kortfilm.

 

Emma arbejder selv som skabende kunstner. Hun udtrykker sig gennem;

Skrivning, fotografi, film, grafisk design og abstrakt kunst. Hun laver blandt andet plakater, postkort mm. Højtidskortene sælges blandt andet på Dansk Jødisk museum og privat.

 

Emma har desuden taget sprogkurserne; Spansk for begyndere Studieskolen, Hebraisk for begyndere Lilach Bittman og er ved at færdiggøre Arabisk for begyndere på Studieskolen.